I en af Danmarks mest naturskønne egne ligger godset Næsbygaard. Det ejes af godsejer Martin Kaas, en ensom og bitter mand, hvis eneste datter Louise er rejst fra ham 15 år tidligere, fordi han satte sig imod hendes ægteskab med en italiensk artist. Hans søster, fru Helene, styrer huset for ham. Hun er enke og har en søn, Torben, der tilsyneladende studerer jura i København, men i virkeligheden lever højt på det tilskud, som hans onkel, godsejer Kaas, forstrækker ham med.